Læserkommentar #2

Læserkommentar til dette indlæg, hvor jeg skriver om Gymnasielæreren:
 
Det er interessant for mig, hvordan du skriver, at du har følelser for ham. For mig ville det være ensbetydende med kun at ville have ham og være eksklusiv.Jeg er pt single, men har en fyr i mit liv. Aftalen er at vi er venner med fordele, men jeg har netop også følelser for ham, som dem du beskriver for gymnasielæreren og det får mig til at tænke, at vores nuværende relation ikke fungerer.

Læs videre “Læserkommentar #2”

Læserkommentar:

Jeg hæfter mig ved, at du i nogle indlæg giver udtryk for usikkerhed på at Gymnasielæreren vil dig og i andre indlæg beskriver den enorme tillid I har til hinanden. Synes det er ret spændende og provokerende at læse din blog – selvom det ikke burde opfattes provokerende af mig. Jeg selv sværger til monogami og kunne aldrig indgå i et seriøst forhold, som er åbent, men det er utroligt spændende at læse om. Jeg er nysgerrig på hvorfor vi har det forskelligt med det. 
 
Det er fuldstændig korrekt, at jeg svinger mellem at betvivle hans interesse og føle mig tæt knyttet til ham.  Grunlæggende tror jeg, at det handler om et sammenspil mellem flere faktorer. 
 
Jeg har jo følelser for ham, og når man har følelser for nogen, bliver man jo som bekendt mere sårbar. Jeg leder hvertfald efter tegn i hans beskeder, der enten be- eller afkræfter, om han vil mig lige så meget, som jeg vil ham.

Læs videre “Læserkommentar:”

Q&A #1

Det er jo meget nyt for mig at blogge, så bloggen er stadig ved at tage form. 
 
Jeg har oprettet en anonym tinder, hvor man skulle stille mig spørgsmål om dét at være i et åbent forhold. Jeg har fået rigtig mange henvendelser, faktisk flere hunderede, og jeg kan selvfølglig ikke nå at svare fyldetsgørende på alle. 
Mange af spørgsmålene er de samme, så jeg har samlet nogle spørgsmål og svar nedenfor. I er selvfølgelig altid velkommne til at smide en (evt. anonym) kommentar, hvis I har noget, jeg ikke fik svaret på 🙂 
 
Hvordan er det at være i et åbent forhold? Og hvordan fungerer det? For dig?
– Det er virkelig spændende og sjovt, men selvfølgelig også udfordrende og lærerigt. Det er ret stor forskel på, hvordan forskellige par praktiserer at have sex med andre. Eksempelvis er der mange, der tillader, at partneren er sammen med andre, men er ikke selv interesseret i at høre om det. 
Min kæreste og jeg taler meget åbent om det hele, og jeg ville have det ubehageligt med, hvis han gik rundt og så alle mulige, uden jeg var informeret. Sådan set ikke fordi jeg vil snage, men hvis jeg tilfældigvis møder en af dem, eller hvis nogle af mine venner eller veninder ser ham med en anden og konfronterer mig med det, vil jeg gerne vide det på forhånd.  Dertil er det virkelig spændende at høre om hans tanker og overvejelser, hvilket ofte leder til fede diskussioner. Helt lavpraktisk fungerer det sådan, at vi er kærester, men vi må have sex med andre, og her er der få regler: 

  •  Vi fortæller hinanden, hvis vi er begyndt at skrive med nogen, skal mødes med nogen osv. Ligesom vi ville gøre det, hvis vi er venner. 
  • Vi har kun sex med andre med kondom.
  • Hvis man er i tvivl, om en given ting er ok, skal man bare spørge. 
  • Det er altid ok at sige fra. Vi er ikke sammen med andre, hvis det skader vores forhold.

Hvis nogen af jer synes, at det lyder rigtig spændende med et åbent hold, kan I overveje at læse den bog, der hedder “Kærlighedskontrakten” af Sara Skaarup. Den kan være fin, hvis man er meget tidlig i processen. I mit tilfælde var både min kæreste og jeg helt afklarede med, hvad vi ville, og vores erfaring er, at det er svært at opstille regler for en hypotetisk situation med så mange variable. For os er det lettere at forventningsafstemme, når der er tale om konkret situation.

Læs videre “Q&A #1”