Klamydia karantæne

Jeg ringer til min kæreste, og det viser sig, at han står nede på Dokk1 og spiser en fiskefrikadelle. Jeg vil gerne sige til ham, at da han kom ud over vores teaktræsspisebord  og glemte at tørre det op, har det efterladt en lettere affarvet plet i det ene hjørne. Du er træeksperten af os to, siger jeg til ham, så du må stå for at oliere det igen. Lige mens jeg siger det, kommer jeg i tanke om den periode, han havde, hvor han tog blade fra vores kæmpe aloe vera plante, skar dem op og gned pikken op og ned af den slimede geléstruktur. Han føler fanme ingen skam her i livet, og jeg forestiller mig, at det liv må være lidt lettere.

Piloten og jeg sås i onsdags, og han var overrasket over, at jeg ikke havde haft sex med nogen andre siden – ikke engang min kæreste, som jo muligvis kan være smittet med klamydia af Teenagepigen og derfor har karantæne, til han kan testes. Jeg havde savnet Piloten, og jeg glæder mig virkelig til, at det hele ikke er så nyt og intenst længere. Jeg vil bare gerne nyde ham, men jeg ender med at bruge energi på at gætte, hvad han mon tænker om mig. Jeg vil heller ikke kede ham med mit ungdommelige liv, og omvendt vil jeg heller ikke virke, som om jeg prøver for hårdt fremstå på en god måde. Det falder hvertfald til jorden, og jeg kan ikke styre det ustyrlige. Det var lidt lettere den gang med Gymnasielæreren, for han lod til hurtigt at forstå mig, mit liv og mit forhold, men jeg må have givet et virkelig misvisende indtryk til Piloten, for ind i mellem siger han nogle ting, som rammer så sindsygt skævt, at jeg bliver for selvbevidst, når jeg skal fortælle om mig selv.  Jeg vil gerne have, at han skal kunne lide mig, og til det hører, at han for en retvisende fornemmelse af mig.
Læs videre “Klamydia karantæne”