Mødet med Musikeren – part 2

Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg fortæller ham, at den ene del af min familie har tilknytning til Israel, og den anden del har tilknytning til Frankrig. Jeg er næsten den eneste i familien, der ikke kan tale fransk, hvilket på sin vis lidt er en katastrofe, når de begynder at tale internt på tysk og fransk til familiefødselsdage. Jeg fortæller om det, mens jeg drikker af den hvidvin, han har valgt for mig. Musikeren sidder overfor mig med et behageligt skævt smil, og jeg har allerede besluttet, at jeg gerne vil have sex med ham.
Læs videre “Mødet med Musikeren – part 2”

Mødet med Musikeren – part 1

Det er lørdag, og jeg skal først mødes med Gymnasielæreren og efterfølgende med Musikeren.

Gymnasielæreren er sød som altid. Vi mødes på Baresso ved banegården, og han dukker op lige præcis til tiden. Måske netop fordi vi ikke længere skal have et seksuelt forhold, kan jeg værdsætte ham i langt højere grad – jeg kan se alle nuancerede detaljer ved hans person, nu hvor forelskelsen er forduftet. Uden at vide det er han trådt ind i et nyt kammer i mit hjerte, hvor han placerer sig sammen med alle de elskværdige væsener, der ikke skal præstere for at få min kærlighed.

Gymnasielæreren er nu ikke længere et almindeligt menneske for mig. Jeg ser på ham, som et barn ser en blød dyreunge i zoo og vil have det med hjem. Jeg vil også gerne have Gymnasielæreren med hjem, så jeg kan putte ham om aftenen, stryge ham over håret, passe på ham, fodre ham og få ham til at læse op for mig. Min kæreste og jeg kunne indrette det ekstra værelse til ham, og så kunne vi gå ind og klappe ham og få ham til at lave tricks for kiks. Han ville naturligvis ikke bryde sig meget om det, men med tilvænning skulle han nok adoptere den nye livsstil som kæledyr.
Læs videre “Mødet med Musikeren – part 1”

Lyngby Station

I går aftes ringede jeg til Gymnasielæreren for at sikre mig, at det var ok, hvis jeg mødtes med hans ven. Af uransagelige årsager var han på Lyngby Station, og jeg kunne næsten ikke høre, hvad han sagde for stødvis susen og megafonlyde i baggrunden. 
 
Han havde det fint med, hvis jeg mødtes med hans ven, og han lod til at være glad for at høre, at jeg havde det godt. Da vi lagde på, fortrød jeg lidt, at jeg havde ringet så sent om aftnen, mens jeg var træt og sentimental. Savnet til ham kom op i mig. Jeg havde lige nøjagtigt glemt, hvor dejlig han er.

Læs videre “Lyngby Station”

Jeg har matchet med Gymnasielærerens ven

Jeg må sandelig sige, at Tinder har givet mig mange spændende matches. I går matchede jeg en af de der bandmusikere, der er med på turné og spiller for andre kunstnere. Han er enormt sjov og interesant at skrive med. Pudsigt har han også eksperimenteret med at have et åbent forhold, men det er ikke lykkedes for ham. Kvindernes følelser kom i klemme. Han bor dog i København, men grundet arbejdet som musiker, er han tit i Aarhus og omegn, så der er gode chancer for at ses snart. For eftertiden vil jeg bare omtale ham Musikeren for lethedens skyld.

Faktisk har jeg allerede en gang været sammen med en af denne slags musikere, da jeg var 18, men den historie kan I lige få i et andet indlæg.

 

Læs videre “Jeg har matchet med Gymnasielærerens ven”