Den ædru læge

Lægen var åbenbart i byen i går og skrev til mig på snap: 
 
Lægen: *billede af øl på VesterLauget* Afskedsfest konfettiemoji han rejser til Sydafrika! 
 
Mig: Hav en rigtig god aften! Ønske god rejse fra mig! Thumbs up-emoji
Lægen: Det gør jeg 🙂 🙂 Men lad os ses i næste uge? 🙂
 
Mig:  Det vil jeg gerne 🙂
Lægen: Fedt 🙂 🙂 Hvornår har du lyst?
 
Mig: Sidst på ugen måske, ellers bare når det passer dig 🙂

Læs videre “Den ædru læge”

Kakaokys

Jeg mødes igen med lægen på Café Gemmestedet, og denne gang sørger jeg for, at vi kommer til at sidde sammen i sofaen. Jeg er der nemlig først, bestiller en kop te og putter mig i sofaens bløde, lysergrønne velour.  Han ser bedre ud end sidst, da han kommer ind af glasdøren, og han går direkte hen og krammer mig. 
 
Jeg havde egentlig forventet, at han ville virke fraværende, men vi genfinder hurtigt vores interne joke om øjenkontakt, hvilket giver mig anledning til at penetrere ham mentalt med mit stabile blik. Jeg har nemlig øvet mig hjemmefra, og nu er det ham, der må kigge væk. Vi synker ned i sofaen sammen. Vores hoveder læner på toppen af ryglænet, så de er næsten horisontale under det meste af samtalen. Det er det tætteste, vi kan komme på pillow talk i det offentlige rum, og jeg kan mærke, at han overgiver sig til den intime samtale. 

Læs videre “Kakaokys”

Flirt i smatten

I går var jeg til Danmarks Største Fredagsbar. Et rigtig gedigent dansk ungdomsarrangement med ølbowling og koncerter. Det regnede en del, så festen i smatten var, som vi kender den: rainsjakker og hvide sneakers, der forvandles til brune muddermagneter ved første skridt. Jeg havde selv været en jubeloptimist og havde beklageligvis fejlvurderet vejret, så jeg var iført en taljekort læderjakke, hvilket resulterede i, at mine lår og røv blev gennemblødte.  
 
Der var ellers en god stemning trods den åbenlyse vejrmæssige udfordring for det udendørs koncept, og jeg endte med at drikke halvanden øl. Fordi jeg er en lille spurv, og fordi jeg ikke drikker så tit, endte jeg med at blive lidt beruset. Jeg ved ikke, om det er en god, lidt cute ting eller om det er en flov ting, der vidner om mangel på selvkontrol eller mod, men jeg fik hvert fald lyst til at skrive til lægen for at høre, om han var i nærheden. Han svarede umiddelbart med det samme, undskyldte for at han ikke havde svaret på min tidligere besked om at mødes, og han skrev, at han ikke var i byen, men at han måske ville tage derhen senere. Han foreslog tilmed, at vi kunne drikke kaffe på tirsdag.

Læs videre “Flirt i smatten”

Lægen, update

Lægen har skrevet, at han syntes, at det var ‘pisse hyggeligt’ at se mig, men han ikke har det mentale overskud til at etablere et ’seksuelt forhold’. Han ville dog gerne ses og drikke kaffe med den begrundelse, at han føler, at han lærer meget om sig selv ved at snakke med mig. 
Jeg svarede ham, at han ikke behøvede at mødes med mig, hvis han følte sig forpligtet til det jævnfør afvisningen af det seksuelle forhold. Her understregede han, at han ikke følte sig forpligtet, men han har ikke svaret, siden jeg spurgte, hvornår vi i så fald skulle ses. 
 
Nu har han slettet sin Tinder, og jeg er dels splittet mellem, at jeg håber, at han har det ok, og at jeg har lyst til at hjælpe ham, men samtidig har jeg det rigtig fint med, hvis vi ikke skal date. De fleste mænd virker lidt uinteressante, efter jeg har mødt Gymnasielæreren. Han er blevet mit indekstal, og de andre ligger for det meste under 50.  

Læs videre “Lægen, update”

Sædlandskabet

Lægen skal i sommerhus med to af sine venner, og det eneste tidspunkt, vi kan mødes i weekenden, er mellem 08-10 ved ham. Han inviterer mig på morgenmad og kaffe, og jeg siger ja, selvom det da er et ukristeligt tidspunkt at stå op en lørdag. Han henter mig ved indgangen til Den Gamle By, og vi følges op til ham. 
 
Selvfølgelig har han en overdådig lejlighed, den slags man kun har, hvis det er et forældrekøb, eller man har penge fra en arv. Hans hjem lever op til alle mine antagelser. Det er den helt moderigtige let-retro-bøger-overalt-træmøbler-planter-stuk-lejlighed, og han har dækket fint op med nybagte boller, økologisk marmelade og friskbygget kaffe.

Læs videre “Sædlandskabet”

Lægen

Jeg tager på en spontan date med en læge. Vi mødes på hans initiativ på Café Gemmestedet, og jeg er der lidt i forvejen. Når man skal på date er det vigtigt, at der er overenstemmelse mellem ens karakter og de signaler, man sender. Derfor er jeg træt af, at jeg ikke nåede at lægge ny neglelak, så jeg sidder med let afskaldede ludernegle. Øv. Det hjælper heller ikke, at jeg har undervurderet hans udseende gevaldigt på baggrund af hans tinderprofilbilleder, der ikke er særligt retvisende. Faktisk er han en meget nydelig mand, og jeg er lige så trukket af ham fra start, som jeg er forlegen over mine negle. 

Læs videre “Lægen”