Jeg fortæller Arkitekten, at jeg har været på date med en anden.

Jeg står nede på fortovet foran vores opgang og siger farvel til min kæreste, der skal på aftenvagt på sit arbejde. Selv skal jeg se Arkitekten. En hveps sætter sig på min kærestes skidt. Af ren provokation slår han den i ét smæk. Hårdt. Den falder ned på flisen lige mellem hans sko. En vinge indsmurt i hvepsesafter er splattet ud på den sorte cowboystof. Han konstaterer højlydt, at han har ondt i pikken efter slaget. Det er dumt, men han ser hamrende godt ud. Det må man give ham.

Min kæreste arbejder meget for tiden. Efter eksamenerne erklærede han, at han ville tjene penge op dette halvår, og nu har han to jobs. Han er arbejdsom – det må man også give ham. Det ene af de to jobs er på den fabrik, hvor hans mor også arbejder. Han havde første arbejdsdag den dag, jeg startede i praktik på Aarhus Rådhus. Begge suttede vi på den sociale arv.
Stille genvindes min respekt også for ham. Den led ellers en overraskende hård belastning af hans prioriteter gennem de seneste seks måneder, men i denne periode oplever vi en gensidig genforelskelse. Den seksuelle spænding stiger også sideløbende. Nu er der kun en uge til, at han får svar fra den seneste podning og blodprøve fra Kønssygdommeklinikken, og så kan vi have oralsex igen. I øjeblikket på han nøjes med at snuse til mig, mens han rører ved sig selv.

Arkitekten og jeg skal i sommerhus med to overnatninger. Det er første gang, vi skal være sammen så længe. Faktisk er det første gang, jeg skal være sammen med nogen elsker så længe. På vej hen til ham, ringer jeg til Forskeren, som fortæller, at han selv skal på date med sin nye pige. Lige kort rammes jeg af det savn, der tog mig flere måneder at komme over. Jeg cykler op ad Ringgaden, da han siger det, og da jeg holder i krydset ved Stor Center Nord, konstaterer jeg, at jeg nok ikke skal tænke for meget på Forskeren på til en date. Selvom ham og jeg måske ikke var det bedste match, var det alligevel så særligt og helligt. Han var der jo gennem alle de svære beslutninger, og ham om min kæreste kom så godt ud af det med hinanden. Til trods for at jeg har det fint med, at det for denne omgang er slut, håber jeg stadig, at vi har mulighed for at finde sammen igen.

Arkitekten er ved at pakke sin bil foran sit hus, da jeg kommer frem. ‘Hej skat’, vinker jeg, mens jeg bremser ned. Cyklen parkerer jeg i cykelskuret, og han lægger min taske om i bagagerummet. Det er ham, der kører på vej derop. Jeg sidder på passagersædet som sædvanlig, og jeg har den ene hånd på hans lår. Han synes, at det er for ramt i bilen, så han bliver ved med at tænde for klimaanlægget, og jeg bliver ved med at slukke det, fordi jeg synes, det larmer. Det minder mig om en scene fra en karikeret sketch.

Vi er ikke nået langt ud af byen, før jeg fortæller Arkitekten, at jeg har været på date med Iværksætteren. Den smukke mand kigger på mig med en grimasse, jeg ikke helt kan afstemme. Jeg siger til ham, at han skal kigge på vejen, når han kører, og han griner bare med et: ‘jaaah, mor’. Så siger han, at han føler, at han frarøver mig en masse seksuelle oplevelser. Jeg forklarer, at det jo ikke er de seksuelle oplevelser, jeg er interesseret i at få. Han siger, at det ved han godt, men det er stadig en latent frygt. Han vil være god nok, og det bliver tydeligt for mig, at han ingen anelse har om, at han er langt mere, end jeg havde evnet at forestille mig, da min kæreste og jeg åbnede forholdet.

I sommerhuset er vi i badekar den første aften. Vi har rosé i glas og skummet dækker vandet, så jeg ikke kan se hans krop. Det passer ham sikkert meget godt, for han er til tider ret selvbevidst. Vi har altid øjenkontakt, når vi snakker sammen. I starten var det forfærdeligt grænseoverskridende, men jeg er blevet tryg ved det. Jeg tager et sip af vinen og tænker på, om jeg skal fortælle ham, at jeg elsker ham, men jeg når ikke at tage tilløb til det, før han rejser sig op for at hente håndklæder. Det er en let og fri stemning. Han tørrer hele min krop med det hvide håndklæde. Efterhånden er det blevet et ritual for ham at give mig omsorg på den hyggelige måde.  Det er det rareste øjeblik, og jeg har får lyst til at forevige det – fange kærligheden og ømheden mellem os. Måske derfor kommer jeg til at tænke på, at alle dem, der ser mine stories på insta, må tænke, at jeg bruger meget tid alene. Jeg tager jo næsten aldrig billeder, når jeg er sammen med mine venner og jo slet ikke, når jeg er på date. Jeg konkluderer, at det er lige meget, selvom jeg har lyst til at dele med hele verden, hvor fantastisk Arkitekten er.

Arkitekten vil så gerne tilfredsstille mig seksuelt.  Jeg har lyst til at bide ham, men vi har aftalt, at jeg ikke må. Mine tænder kunne godt tænke sig at bide ham i halsen og i armene, men jeg må nøjes med at slikke. Min tunge penetrerer hans øre, mens jeg stikker to fingre ind i hans mund. Jeg tager tøjet af ham og lægger ham fladt ned. Han skal lære at tage imod. Så sætter jeg mig oven på hans skinneben, så han får fornemmelsen af ikke at kunne flytte sig. Vi har øjenkontakt, mens jeg sætter mit hår i en knold. Han ved godt, hvad der skal ske. Jeg kan også se det på hans lem. Den er blevet hård, og den første dråbe præsperm er løbet fra spidsen og ned på hans mave. Jeg tager fat om hans håndled, så han ikke kan nusse mig eller røre mine bryster. Han skal være helt passiv. Jeg slikker hans lem. Jeg slikker op fra roden og omslutter hovedet, deepthroater ham. Han stønner, og længe holder jeg ham på kanten af orgasmen. Tydeligvis er det et kæmpe kontroltab for ham. Jeg har kontrollen over hans orgasme.  Han er den bedste af dem alle.

Sommerhusturen bliver til to døgn i paradis. Vi kobler af. Det er så moderne. Han læser højt. Vi går ture ned til stranden og finder forstenede søpindsvin. Vi slår smut. Han er bedre til det end mig. Jeg vil gerne finde rav, men det går uden held. Der er kun rødlige sten, intet rav. Han samler på de sten med huller i. De giver lykke, siger han. Måske har han ret. Jeg er hvert fald lykkelig de dage, vi er der. Læs videre “Jeg fortæller Arkitekten, at jeg har været på date med en anden.”

Iværksætteren

Tinder er fyldt med sultne mænd, og jeg sorterer i de urimeligt mange tilbud. På et tidspunkt matcher jeg med en rigtig sød iværksætter med sympatiske øjne og et overlegent udseende. Han skriver til mig, at han har læst bloggen version 2.0, og at han synes, at hele konceptet er spændende. Dels er han fascineret af min såkaldte åbenhed, og dels er han nysgerrig på min atypiske træksammensætning. “Hvorfor er du på den måde?”, spørger han i en af de første chatbeskeder. “Er det generationsbetinget, eller er du bare sådan?”. Jeg må skuffe ham med upræcise svar samt erkendelsen af, at jeg knap nok selv ved det, men at jeg skam er interesseret i at nå til bunds i mysteriet. Vi bliver enige om at mødes og gå en tur sammen.

Vi mødes nede ved Aarhus Ø, og han har en mindre direkte attitude, end hans beskeder havde givet udtryk for. Faktisk virker han næsten lidt tilbagetrukket og eftertænksom, selvom hans udseende fortæller en anden historie. Vi snakker om den mulige biologisk betingede mentale forskel mellem mænd og kvinder, om statskundskab, hans og min datingsituation, om at være nysgerrig på livet, om at leve sit liv og om manglen på intensitet. Vi er sammen et par timer, og jeg får et godt indtryk af ham.  

Med min kærestes påskønnelse aftaler jeg en second date med Iværksætteren, som foreslår, at jeg kommer hjem til ham i ø-gaderne og drikker et glas hvidvin. Egentlig vil jeg helst vente til tredje date med at tage hjem til nogen, men hans tøvende fremtoning gør, at jeg siger ja tak til tilbuddet.

Den dag tager jeg direkte fra rådhuset ned og mødes med en veninde på RisRas. Det er enormt hyggeligt, og derfor skrider min tidsplan. Faktisk ender jeg med at tage på date uden make-up på, og jeg efterlader modvilligt mit hjem i rod. Lige inden jeg cykler, sender jeg en sms til min kæreste om, at jeg er dobbeltmoralsk, fordi jeg har været efter ham med oprydning, men jeg havde kun tre kvarter til at spise og komme i bad, så jeg måtte prioritere. Det var vigtigere at nå daten til tiden. ‘Undskyld skat’, skriver jeg. ‘Lad os snakke om din frygtlige kvinde i morgen’.

Iværksætteren bor helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig, at han boede ret upersonligt med blanke overflader. Tværtimod har han ting overalt. Indretningen bærer præg af spontanitet og frihedslængsel. Han har ingen sofa, så vi sætter os og drikker vin i to kurvestole. Man sidder overraskende behageligt i dem. Vi snakker ubekymret i mange timer. Han har samme evne til at spørge ind i en uendelighed – præcis som Gymnasielæreren også havde det. Det resulterer i, at jeg fortæller ham om alt det mindre flatterende ved mit liv. Jeg fortæller ham, at jeg ikke har kontakt til min mor, og at dømme ud fra måden han spørger ind på, er det muligvis det værste man som forældre kunne forestille sig: at barnet slår hånden af én. Jeg understreger over for ham, at det i mit tilfælde var sidste udvej, og at jeg gennem fem år kæmpede det bedste, jeg kunne, for den relation, men at omstændighederne heller ikke gør sig gældende i ‘almindelige’ familier. Børn er loyale overfor deres forældre til det sidste, og de vil gå alt for langt for at beskytte dem. Det lader til at berolige ham, og det er tydeligt, at han er en helt fantastisk far. Sikkert også en fantastisk kæreste, hvem det så end bliver. Det bliver jo helt fald ikke mig.  

Jeg bliver tryg ved ham, fordi han tydeligvis er tilbageholdende på den seksuelle front. Både ham og jeg når at blive berusede i de fem timer, vi sidder og snakker, og der opstår en velkendt stemning, som jeg kun har oplevet med mine længerevarende elskerforhold. På et tidspunkt går det op for mig, at klokken er to om natten, og at jeg må hjem. Han spørger, om jeg vil sove der, og jeg er så træt, at jeg er to sekunder fra at sige ja tak til tilbuddet. Vi har stadig ikke kysset endnu, og da jeg siger, at jeg har lovet min kæreste at komme hjem og sove, bliver det hans afsæt til at rykke sin stol helt tæt på min for at kysse mig. Jeg kan lide det. Også bedre end jeg normalt kan, når jeg kysser med en ny. Det er hverken grænseoverskridende eller fremmed. Det er mere nært og hyggeligt.

Jeg tisser med åben dør, lige inden jeg går. Det er helt syret at komme ud på vejen i tropenatten. Jeg har sorte shorts på, jeg fryser slet ikke, og mens jeg cykler hjem, konkluderer jeg, at dét, jeg har søgt i mændene, har ændret sig meget, siden vi åbnede vores forhold. Læs videre “Iværksætteren”