Persongalleri

– Opdateres løbende –

Jeg har lige lavet en lille oversigt over de forskellige personer, jeg omtaler, så det er lettere at finde rundt i for jer. I kan også klikke på de links, der er i højre side, hvis I gerne vil se de indlæg, hvor de forskellige personer er nævnt.

Min kæreste:
Ham har jeg været sammen med i næsten to år, og vi bor sammen. Min kæreste er en ret bramfri, lettere excentrisk type, der får mig til at fremstå helt almindelig.

Piloten:
Vi har ikke været på ret mange dates, men jeg er virkelig faldet for ham. Han er intelligent, sjov og spændende, og desuden passer han perfekt ind i mit liv, for han er selv i et åbent ægteskab.  Jeg håber på, at han kan blive min second boyfriend. 

Politikeren:
En lokalpolitiker, jeg er begyndt at have sex med. Vi kender ikke hinanden særlig godt, men han er klart den vildeste rent seksuelt, jeg har datet. Jeg ved ikke helt, hvad der skal ske med ham, men han er en ret grænseløs type, og han vil gerne have en trekant med min kæreste og jeg.

Gymnasielæreren:
Jeg har mødt Gymnasielæreren over Tinder, og vi datede en periode, hvor jeg fik en kortvarig forelskelse i ham. Han flyttede til København kort efter, vi begyndte at se hinanden, så den geografiske afstand har selvfølgelig også spillet ind. For Gymnasielæreren blev det hele lidt for intenst, og han vil hellere forsøge at opbygge et venskab i stedet, så det er det, vi prøver på nu.

Gymnasielærerens ven:
Ja, det giver nok sig selv, at det er Gymnasielærerens ven. Ham har jeg også matchet med på Tinder. Vi har mødtes et par gange, men aldrig for noget seksuelt. Det er ham, der har hjulpet mig med at sætte hjemmesiden op, og i  fremtiden bliver han nok mere en træningsven.

Lægen:
Lægen har jeg også mødt over Tinder, og vi har ses flere gange, men aldrig haft fuldbyrdet samleje. I kan læse om episoden her. Han er ikke klar til et seksuelt forhold endnu, men han vil stadig gerne beholde mig i sit liv.

Den økonomistuderende:
En virkelig imponerende fyr, der har udgivet en bog og har deltaget i en del debatprogrammer. Dertil skriver han kronikker og holder foredrag. Desværre er jeg ikke så tiltrukket af ham, så vi har ikke haft sex, men vi har sovet sammen og har ses mange gange.

Musikeren:
En mand jeg har virkelig god chat-chemistry med, og vi har mødtes én gang, da han var i Aarhus for at spille.

Forfatteren:
Den anden fyr, jeg var sammen med, efter min kæreste og jeg åbnede forholdet. Vi havde analsex op af Sank Lukas Kirke på Ingerslev Boulevard på en virkelig god første date. Vi har kun været sammen en gang, og han er ikke aktuel.

Nettopigen: 
Nettopigen arbejder i den lokale Netto. Min kæreste og hende flirter og snapper  meget, men de har aldrig gjort noget ved det, for hun har en kæreste.

Den primære pige:
Den primære pige var den første ’seriøse’ elsker, min kæreste havde. Hun var meget uafklaret og havde svært ved at affinde sig med, at min kæreste allerede var i et forhold. Deres brud tog hårdt på min kæreste, for han var meget glad for hende, men hun er nu helt ude af billedet.