Bruddet med Den Primære Pige

Min kæreste er begyndt at stå meget tidligt op, ofte ved 5-tiden, for at træne og svare på mails m.m., før andre står op. Det betyder også, at jeg for tiden vågner op alene.  I morges havde jeg en drøm om, at jeg var blevet opdaget i indbrud på et slot, og kongen befalede, at jeg skulle straffes både vaginalt og analt. I en balsal blev blev jeg spændt fast til gulvet og en lang række dildoer lå linet op efter størrelsesorden. Først blev en lille dildo og buttplug indført og gradvist steg størrelsen, og jeg var fantastisk liderlig, men blev intentionelt frarøvet orgasmen.  Til sidst vred jeg mig konstant  i den intense, pulsernede følelse, og jeg fik lov at komme, mens en kæmpe dildo udspændte min skede. Mit støn gav næsten ekko i den store balsal, og da jeg vågnede, var mine trusser gennemvædet af sekret. Jeg onanerede med det samme, og orgasmen indtraf efter få sekunder.
Læs videre “Bruddet med Den Primære Pige”

Nyt domæne

Min kæreste og jeg sidder i sofaen med hver vores computer. Han ser tit-drop-compilation, og jeg reserverer bøger på aakb.  I dag har bloggen skiftet domæne og er blevet flyttet over på den nye side. Formateringen passer ikke helt ind, men det må I desværre leve med.

Han kommer ud over sin mave,  mens jeg reserverer Anders Fogh Jensen, og da han rejser sig op for at kysse mig, drypper en sædklat ned på mit knæ.
Læs videre “Nyt domæne”

Den Primære Piges fyr

Min kæreste er lige kommet hjem fra Den Primære Pige før tid. Han fortalte, at de havde siddet sammen om arbejdet, og så havde hun fået et opkald af den fyr, hun ser. Han kender ikke noget til min kæreste, og han flytter vist til København om to uger, hvilket er hendes flade undskyldning for ikke at sige det. 
Den Primære Piges fyr havde spurgt, om han kunne sove ved hende i nat, og hun havde sagt ja og sendt min kæreste ud. Min kæreste havde  i den forbindelse sagt fra over for hende. Hun har brændt ham af flere gange, og nu det her. Som jeg kunne forstå på ham, følte han bare, at han gav meget af sig selv til hende og gik på kompromis med meget, så der lå et element af manglende respekt og værdsættelse i det. 
Hun havde forklaret, at hun følte, at det var svært, at min kæreste skulle hjem til mig og holde om mig hele natten. De havde sagt farvel med fugtige øjne, og hun krammede ham fra siden, så han ikke kunne kysse hende.   Læs videre “Den Primære Piges fyr”

Mødet med Gymnasielærerens ven og fjerde bølge feminisme

Gymnasielæreren vil gerne snakke, efter jeg har spurgt ham, om hans ven kender til min blog. Han får et guilt trip og bliver ret fokuseret på at få det fortalt hurtigst muligt. Oprindeligt oprettede jeg bloggen efter, at Gymnasielæreren og jeg havde diskuteret performativ biografisme og hvilke muligheder, der lå i det. Det betyder også, at Gymnasielæreren har læst med hele vejen, hvorfor mine beskrivelser af ham også ligger tættere på virkeligheden end det meste andet indhold på bloggen.  

Læs videre “Mødet med Gymnasielærerens ven og fjerde bølge feminisme”

Lyngby Station

I går aftes ringede jeg til Gymnasielæreren for at sikre mig, at det var ok, hvis jeg mødtes med hans ven. Af uransagelige årsager var han på Lyngby Station, og jeg kunne næsten ikke høre, hvad han sagde for stødvis susen og megafonlyde i baggrunden. 
 
Han havde det fint med, hvis jeg mødtes med hans ven, og han lod til at være glad for at høre, at jeg havde det godt. Da vi lagde på, fortrød jeg lidt, at jeg havde ringet så sent om aftnen, mens jeg var træt og sentimental. Savnet til ham kom op i mig. Jeg havde lige nøjagtigt glemt, hvor dejlig han er.

Læs videre “Lyngby Station”

Kødmuslingens gode vilje

I går var jeg som sagt på date med den økonomistuderende:
 
Jeg er træt, og jeg er faldet i søvn på sofaen, så jeg kan ikke nå at cykle ind til teateret, selvom det ellers var planen. Min kæreste kører mig derfor i stedet, så jeg kan lægge make-up i bilen. Jeg havde ikke engang tid til at skifte tøj, og jeg ender med at stå foran den storslåede bygning i en stor &otherstoriesuldtrøje et par minutter, før vi skal mødes. 
 
En af mine planer med bloggen er at begynde at inddrage et real-time-element via bloggens instagram, hvorfor jeg står og tager et billede af teateret, da han dukker op. Faktisk modtager jeg et videoklip af mig selv, der holder en telefon op strakte arme i en ren simbaposition, mens jeg forsøger at få et billede af teateret uden den dumme sorte varevogn, der har valgt at parkere lige foran indgangen. Jeg bliver helt forlegen, og han griner kærligt, da han krammer mig. 

Læs videre “Kødmuslingens gode vilje”

Smilende-ansigt-med-sveddråbe

Gymnasielærerens ven er virkelig ihærdig, må jeg sige. Nu har vi skrevet sammen over de sidste par dage, og i starten forsøgte jeg at foreslå, at vi kunne mødes på venskabelig basis. Her forklarede jeg, at jeg syntes, at det ville blive en smule akavet i forhold til siuationen med Gymnasielæreren. Eller rettere brugte jeg ordet ‘kompliceret’, men det lod kun til at provokere ham. Hvertfald spurgte han direkte, om jeg var ude efter at drikke øl/kaffe eller bare sex. 
Da jeg svarede, at jeg nok mest var på øl/kaffe-delen, skrev han: 

Læs videre “Smilende-ansigt-med-sveddråbe”

Smser fra køkkenrullelemmet

I dag har min kæreste haft fri, og jeg fået tre sms’er fra ham: 
 
Den første fik jeg, da jeg var sammen med en veninde: 
“Der ligger en fleshlight i køkkenet, hvis nu du har tænkt dig at hende med hjem, smilende-ansigt-med-glorie-emoji”
Den anden fik jeg, da jeg var nede at træne for første gang efter operationen:
“Nettopigen har lige spurgt, hvorfor jeg tit køber en butternutsquash som det eneste, når jeg er nede og lige hej abe-der-holder-sig-for-munden-emoji”
 
Den tredje var et link til en tumblr-blog bestående af billeder af store indre skamlæber. Hans yndlings. 

Hallelujah!

Læs videre “Smser fra køkkenrullelemmet”

Jeg har matchet med Gymnasielærerens ven

Jeg må sandelig sige, at Tinder har givet mig mange spændende matches. I går matchede jeg en af de der bandmusikere, der er med på turné og spiller for andre kunstnere. Han er enormt sjov og interesant at skrive med. Pudsigt har han også eksperimenteret med at have et åbent forhold, men det er ikke lykkedes for ham. Kvindernes følelser kom i klemme. Han bor dog i København, men grundet arbejdet som musiker, er han tit i Aarhus og omegn, så der er gode chancer for at ses snart. For eftertiden vil jeg bare omtale ham Musikeren for lethedens skyld.

Faktisk har jeg allerede en gang været sammen med en af denne slags musikere, da jeg var 18, men den historie kan I lige få i et andet indlæg.

 

Læs videre “Jeg har matchet med Gymnasielærerens ven”

Den ædru læge

Lægen var åbenbart i byen i går og skrev til mig på snap: 
 
Lægen: *billede af øl på VesterLauget* Afskedsfest konfettiemoji han rejser til Sydafrika! 
 
Mig: Hav en rigtig god aften! Ønske god rejse fra mig! Thumbs up-emoji
Lægen: Det gør jeg 🙂 🙂 Men lad os ses i næste uge? 🙂
 
Mig:  Det vil jeg gerne 🙂
Lægen: Fedt 🙂 🙂 Hvornår har du lyst?
 
Mig: Sidst på ugen måske, ellers bare når det passer dig 🙂

Læs videre “Den ædru læge”

Kronhjorten på værket

Den økonomistuderende var på besøg, mens jeg var hjemme i forbindelse med operationen. Som altid var han sød og drillede mig, da jeg ikke kunne identificere hvilken type hjort, geviret i min stue kom fra. Han har jo haft jagttegn i mange år og har sågar læst til dyrlæge, inden han startede på økonomi, og jeg ved nærmest intet om at slå dyr ihjel eller deres identifikationsmarkører.  
 
Vi lå og snakkede i min kongeblå hjørnesofa, mens han strøg min over håret. Det var rigtig rart og inderligt, og det lod sig ikke mærke, at vi kun har kendt hinanden i en relativt begrænset tidsperiode. Jeg spurgte ind til den fordragsrække, han holder her i efteråret, og han fortalte løs. Han er god til at fortælle, og jeg havde mest af alt bare brug for at ligge i hans arme og lytte. Selvom jeg ikke er stolt af det, må jeg indrømme, at jeg ikke har håndteret denne operation særlig godt, så det var enormt befriende at være sammen med ham. Jeg bruger ufatteligt lidt tankekraft på at vurdere hans signaler, for jeg er ret tryg ved ham. Det er heller ingen akavet stilhed. 
 

Læs videre “Kronhjorten på værket”

Læserkommentar #2

Læserkommentar til dette indlæg, hvor jeg skriver om Gymnasielæreren:
 
Det er interessant for mig, hvordan du skriver, at du har følelser for ham. For mig ville det være ensbetydende med kun at ville have ham og være eksklusiv.Jeg er pt single, men har en fyr i mit liv. Aftalen er at vi er venner med fordele, men jeg har netop også følelser for ham, som dem du beskriver for gymnasielæreren og det får mig til at tænke, at vores nuværende relation ikke fungerer.

Læs videre “Læserkommentar #2”

10 ting, du skal vide, før du dater en, der er i et åbent forhold

Normalt synes jeg, at de der lister med “10 ting, du …” er åndsvage, og jeg har indtil i dag aldrig læst en, der reelt var informativ. Dog sendte min kæreste mig linket til en artikel af Cosmopolitan, der havde lavet en liste over 10 ting, du skal vide, før du dater en, der er i et åbent forhold. Jeg var overraskende enig, og på en måde gad jeg godt, at alle mænd vidste det her. Det ville nok forenkle det hele en del, og jeg ville formegentlig slippe for de mærkeligste af spørgmålene. 
 
Jeg har lige sat listen ind nedenfor:
1. She’s not going to jump into bed with you.
I mean, she might, but it’s not a given. Open is the status of her relationship, not her legs.

Læs videre “10 ting, du skal vide, før du dater en, der er i et åbent forhold”

Nettopigen

Jeg har en af mine veninder på besøg, da min kæreste beslutter sig for at tage i Netto. Han vasker sit hår, føner det, sætter det, skifter endda tøj. Han tager sine italienske lædersko og sin marineblå jakke på, så han er indbegrebet af overdressed til at skulle i en discountbutik. 
Han er væk i en halv time og kommer tilbage uden at have købt noget. Min veninde spørger derfor, hvad han dog skulle, og jeg forklarer, at han har en flirt med Nettopigen. Hvad? Jo, hun er så smuk med sit lange brune hår og sin unge 19-årige krop – lige hans type, siger jeg. Det går op for mig, at det vel er de fleste mænds type. 

Læs videre “Nettopigen”

Dagene uden penetrationssex

Det er en lidt kedelig affære, men jeg er blevet opereret for en sportsskade, hvilket betyder, at jeg skal ligge ned i en uge, måske to. Min kæreste gør virkelig, hvad han kan for at hygge med mig, passe på mig og støtte mig. En demonstration af kærlighed og loyalitet er det, når han opgiver hele sin hverdag og sine egne behov for at være der for mig. Ingen af os for sovet ordentligt, og han kan ikke være væk mere end et par timer, før jeg igen har brug for hjælp til at lægge is på eller skifte forbinding. 

Læs videre “Dagene uden penetrationssex”

Kakaokys

Jeg mødes igen med lægen på Café Gemmestedet, og denne gang sørger jeg for, at vi kommer til at sidde sammen i sofaen. Jeg er der nemlig først, bestiller en kop te og putter mig i sofaens bløde, lysergrønne velour.  Han ser bedre ud end sidst, da han kommer ind af glasdøren, og han går direkte hen og krammer mig. 
 
Jeg havde egentlig forventet, at han ville virke fraværende, men vi genfinder hurtigt vores interne joke om øjenkontakt, hvilket giver mig anledning til at penetrere ham mentalt med mit stabile blik. Jeg har nemlig øvet mig hjemmefra, og nu er det ham, der må kigge væk. Vi synker ned i sofaen sammen. Vores hoveder læner på toppen af ryglænet, så de er næsten horisontale under det meste af samtalen. Det er det tætteste, vi kan komme på pillow talk i det offentlige rum, og jeg kan mærke, at han overgiver sig til den intime samtale. 

Læs videre “Kakaokys”

De ulæste digte

Gymnasielæreren vil ikke lade mig læse hans digte, så for at drille ham, sendte jeg ham et dokument med titlen “gymnasielærerens digte” og følgende indhold:
 
Det første digt
Her er en sætning. 
En dyb sætning.
Dybt indhold.
Det går for sig med dybde.
Uden punktum
uden stort bogstav eller punktum
KUN STORE BOGSTAVER MED PUNKTUM.
Det var det.
Slutningen på det første digt.
Punktum(.)
.

Læs videre “De ulæste digte”

Den økonomistuderende

I skal lige introduceres for en ny fyr:

Kender I det, når man møder nogen, hvor samtalen bare falder unaturligt naturligt? Hvor man kan skrive sammen, som om man altid har kendt hinanden. Sådan skete det, da jeg matchede med den økonomistuderende på tinder. Vi gik hurtigt fra korte til lange beskeder, og tilsidst gav det ingen mening at skrive sammen om det. Vi måtte mødes hurtigst muligt. 

Hans profiltekst var et digt, og jeg spurgte, om han skrev digte. Han sagde ja, og jeg kunne konstatere, at det er tredje fyr i træk, jeg dater, som skriver digte. Bemærkelsesværdigt alligevel. Han fortalte også, at han havde udgivet en roman, hvilket imponerede mig mere, end jeg kunne lide at indrømme.

Læs videre “Den økonomistuderende”