Iværksætteren

Tinder er fyldt med sultne mænd, og jeg sorterer i de urimeligt mange tilbud. På et tidspunkt matcher jeg med en rigtig sød iværksætter med sympatiske øjne og et overlegent udseende. Han skriver til mig, at han har læst bloggen version 2.0, og at han synes, at hele konceptet er spændende. Dels er han fascineret af min såkaldte åbenhed, og dels er han nysgerrig på min atypiske træksammensætning. “Hvorfor er du på den måde?”, spørger han i en af de første chatbeskeder. “Er det generationsbetinget, eller er du bare sådan?”. Jeg må skuffe ham med upræcise svar samt erkendelsen af, at jeg knap nok selv ved det, men at jeg skam er interesseret i at nå til bunds i mysteriet. Vi bliver enige om at mødes og gå en tur sammen.

Vi mødes nede ved Aarhus Ø, og han har en mindre direkte attitude, end hans beskeder havde givet udtryk for. Faktisk virker han næsten lidt tilbagetrukket og eftertænksom, selvom hans udseende fortæller en anden historie. Vi snakker om den mulige biologisk betingede mentale forskel mellem mænd og kvinder, om statskundskab, hans og min datingsituation, om at være nysgerrig på livet, om at leve sit liv og om manglen på intensitet. Vi er sammen et par timer, og jeg får et godt indtryk af ham.  

Med min kærestes påskønnelse aftaler jeg en second date med Iværksætteren, som foreslår, at jeg kommer hjem til ham i ø-gaderne og drikker et glas hvidvin. Egentlig vil jeg helst vente til tredje date med at tage hjem til nogen, men hans tøvende fremtoning gør, at jeg siger ja tak til tilbuddet.

Den dag tager jeg direkte fra rådhuset ned og mødes med en veninde på RisRas. Det er enormt hyggeligt, og derfor skrider min tidsplan. Faktisk ender jeg med at tage på date uden make-up på, og jeg efterlader modvilligt mit hjem i rod. Lige inden jeg cykler, sender jeg en sms til min kæreste om, at jeg er dobbeltmoralsk, fordi jeg har været efter ham med oprydning, men jeg havde kun tre kvarter til at spise og komme i bad, så jeg måtte prioritere. Det var vigtigere at nå daten til tiden. ‘Undskyld skat’, skriver jeg. ‘Lad os snakke om din frygtlige kvinde i morgen’.

Iværksætteren bor helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig, at han boede ret upersonligt med blanke overflader. Tværtimod har han ting overalt. Indretningen bærer præg af spontanitet og frihedslængsel. Han har ingen sofa, så vi sætter os og drikker vin i to kurvestole. Man sidder overraskende behageligt i dem. Vi snakker ubekymret i mange timer. Han har samme evne til at spørge ind i en uendelighed – præcis som Gymnasielæreren også havde det. Det resulterer i, at jeg fortæller ham om alt det mindre flatterende ved mit liv. Jeg fortæller ham, at jeg ikke har kontakt til min mor, og at dømme ud fra måden han spørger ind på, er det muligvis det værste man som forældre kunne forestille sig: at barnet slår hånden af én. Jeg understreger over for ham, at det i mit tilfælde var sidste udvej, og at jeg gennem fem år kæmpede det bedste, jeg kunne, for den relation, men at omstændighederne heller ikke gør sig gældende i ‘almindelige’ familier. Børn er loyale overfor deres forældre til det sidste, og de vil gå alt for langt for at beskytte dem. Det lader til at berolige ham, og det er tydeligt, at han er en helt fantastisk far. Sikkert også en fantastisk kæreste, hvem det så end bliver. Det bliver jo helt fald ikke mig.  

Jeg bliver tryg ved ham, fordi han tydeligvis er tilbageholdende på den seksuelle front. Både ham og jeg når at blive berusede i de fem timer, vi sidder og snakker, og der opstår en velkendt stemning, som jeg kun har oplevet med mine længerevarende elskerforhold. På et tidspunkt går det op for mig, at klokken er to om natten, og at jeg må hjem. Han spørger, om jeg vil sove der, og jeg er så træt, at jeg er to sekunder fra at sige ja tak til tilbuddet. Vi har stadig ikke kysset endnu, og da jeg siger, at jeg har lovet min kæreste at komme hjem og sove, bliver det hans afsæt til at rykke sin stol helt tæt på min for at kysse mig. Jeg kan lide det. Også bedre end jeg normalt kan, når jeg kysser med en ny. Det er hverken grænseoverskridende eller fremmed. Det er mere nært og hyggeligt.

Jeg tisser med åben dør, lige inden jeg går. Det er helt syret at komme ud på vejen i tropenatten. Jeg har sorte shorts på, jeg fryser slet ikke, og mens jeg cykler hjem, konkluderer jeg, at dét, jeg har søgt i mændene, har ændret sig meget, siden vi åbnede vores forhold.

Skriv et svar