Forskeren uden reb

Forskeren og jeg skal til reb, og jeg er mega nervøs. Jeg står foran spejlet i mit soveværelse og prøver tøj, der passer til at blive bundet. Det skal være stramtsiddende og fleksibelt, så jeg ender med at tage træningstøj på. Sidst vi har deroppe, var det første gang, jeg mødte en grænse i alt den tid, jeg har været seksuelt aktiv. Generelt har jeg altid haft meget gåpåmod på det område, og jeg har aldrig syntes, at noget var for overvældende eller utrygt. Hvorom alting er, oplevede jeg i rebklubben, at situationen blev for ukendt og uforudsigelig, og det kom faktisk bag på mig.

Min kæreste har forsøgt at kramme mig hele dagen, men jeg er ængstelig og kan ikke falde til ro. Da jeg har fået overtøj på og sidder på sengen, sætter han sig ved siden af mig og holder om mig. Han siger til mig, at han elsker mig, og at jeg bare kan ringe, hvis jeg har brug for det. Faktisk ender det med, at min kæreste ringer til mig, da Forskeren har hentet mig, og vi sidder i hans bil på vej til reb-halløjet. Min kæreste spørger om, jeg er ok, og Forskeren iagttager mig, mens jeg svarer ja. Da jeg lægger på, vender Forskeren bilen om med bemærkningen: ”Jeg tager den beslutning for dig. Vi tager ikke derhen.”

I stedet tager vi forbi mig og henter mit badetøj for at tage ned på stranden for enden af Tangkrogen. Vi har aldrig været i offentligheden på den måde før, og jeg er vild med at sidde med fødderne i det varme sand og høre hans stemme. Forskeren er meget atletisk, og mine hænder vil helst være på hans hud og mærke den efterhånden velkendte muskulatur. Da jeg spørger, om vi skal bade, trækker han overraskende nok på det. Det ligner ham slet ikke, og på den måde får jeg mulighed for at vise, at jeg ikke kun er svagelig: jeg bader i det kolde vand alene. Det er følelsen af vilje og muligheden for frihed, mens vandet omslutter min krop. Bølgerne vugger mig, og jeg vinker til Forskeren, som sidder på stranden og tager billeder som dokumentation.

Efter stranden tager vi ned på Street Food og spiser andeburger og pommes. Overraskende nok er der ingen, jeg kender, men inderst inde håber jeg lidt, at vi tilfældigt møder nogen, der kan få lov at hilse på ham. Jeg er helt indforstået med, at han aldrig bliver en del af mit liv på dén måde, men jeg kan godt lide, når han hilser på mine veninder, så han får sat ansigt på dem, der betyder noget for mig. Til burgeren har han købt en øl, og da han bunder det sidste slat, siger han, at der er mange smukke mennesker i Aarhus, og jeg håber, at han mener mig inklusiv.

Tænkt, at jeg skulle få lov at møde ham her, og at han sådan har lyst til at passe på mig. Tænk, at interessen er gensidig. Jeg har stadig ikke åbnet mig seksuelt for ham, for hidtil har vi spillet på hans initiativ, og jeg har leget fint inden for rammerne. Da vi senere sidder på Oops og drikker øl og griner af livets dumheder, tænker jeg på, at det nok bliver lidt grænseoverskridende for mig at skulle slå mig selv ud seksuelt over for ham. Jeg tænker på, at jeg aldrig har givet ham et blowjob i badet eller efter vi har spist, bare fordi jeg havde lyst. Jeg kunne godt tænke mig, at vores sex blev mindre gennemtænkt og være spontant, omskifteligt og rodet.

Det er på det tidspunkt, vi kommer ind på, at jeg er elendig til at tage beslutninger. Eller rettere, siger han, at jeg bliver ved med at genoverveje mine beslutninger, og at det virker som om, at det gør mig urolig. Han har ret, og vi snakker den konkrete beslutning om at blogge og deltage i programmet. Han synes, at jeg lige så godt kan gøre det ordentligt og fuldt ud. ”Du har jo truffet valget!”, understreger han, og det har han ret i. Jeg må tage konsekvenserne af mine beslutninger i stedet for at søge velsignelse fra andre. Det er nok i virkeligheden måden, hvorpå jeg bliver fri. Jeg vil gerne være en glad, dygtig pige for ham. Jeg kan mærke hans kærlighed, og jeg tror rent faktisk på den, og efterhånden kan jeg se, hvordan jeg bidrager til noget i hans liv, han ikke allerede har eller kan få fra hvilken som helst anden.

Forskeren kører mig hjem, og da vi drejer ind på min gade, har min kæreste netop parkeret bilen. Min kæreste har været på date med Kirsebærpigen, og han stråler, i dét han stiger ud af bilen. De krammer hinanden, tæt, og jeg føler mig som et meget heldigt menneske.

Skriv et svar