Ris-Ras-livet

Der var engang, jeg postede ‘dagens akavede billede af Marilyn Monroe’ på min facebook, hvor hun eksempelvis var ved at vælte eller spiste hotdogs.
Der var også et tidspunkt, hvor jeg havde et nøgenbillede af mig selv som profilbillede, og jeg kan huske, at jeg syntes, at jeg så virkelig godt ud. Jeg ved ikke hvorfor, men billedet blev aldrig anmeldt, så det lå der helt, til jeg slettede min profil i 2015.
Der var engang, hvor jeg vitterligt gjorde, hvad der passede mig. Det var ret kortsigtet, og jeg blaffede alene rundt både i Danmark, Tyskland og Frankrig uden at tænke ret meget over min risikovillighed.
Jeg fik min første tatovering, da jeg var 17, og det var på valentinsdag, og det var i Berlin, og jeg var mega nervøs for, at de ville spørge om min alder. Jeg havde drukket en stor fadøl og hørt Blækspruttesangen to gange, mens jeg røg en smøg og ventede på, at det var min tur.

Ja, det var dengang, jeg røg og levede hipster-jeg-er-spontan-og-kunstnerisk-og-kysser-kun-med-fyre-der-spiller-jazz-ris-ras-livet, og jeg syede alt mit 50’er-stils-tøj selv. Jeg gik også med hat – dem havde jeg mange af, og jeg kunne godt finde på at ryge med cigaretrør, selvom jeg ikke rigtig kunne lide, at røgen blev tættere, men hvad gjorde man ikke for sin identitetsfølelse. Jeg kendte alle bartenderne – selv dem, der ikke kendte mig. Mine veninder, venner og kærester udgjorde rammen for alt, og mit netværk var stort, fordi jeg altid var til de rigtige fester, kendte de rigtige og sad på de caféer, hvor alle kom. Om fredagen vandt jeg øl ved at vinde i bordfodbold, og jeg snød altid i kortspil, selvom der ikke var den store gevinst ved at snyde. Spillet var mit, og livet var lige så meningsløst, som det var spændingsfyldt.

Der var engang, hvor jeg altid gik med hofteholdere og havde en amerikansk-tysk kæreste, som var guddommelig smuk og 10 år ældre end  mig. Vi snakkede sammen på engelsk, for jeg kunne ikke tale tysk, og han kunne ikke tale dansk, men elskoven talte sit eget sprog. Han havde været en del af det berlinske swingermiljø, og jeg ville gerne prøve det, men jeg var under 18, så jeg kunne ikke blive lukket ind til de voksnes fest.

Der var også engang, hvor jeg havde en kæreste med dreadlocks, og han jonglerede med grønsagerne, når vi lavede vegetarmad, og han spillede trompet og harmonika. Han var en fantast, og jeg var en vildkat, der ikke kunne tæmmes, og han piercede min venstre nipple med en tang og en kanyle. Vi boede selvfølgelig i et kollektiv, og han røg selvfølgelig hjemmerul, og jeg skrev selvfølgelig om mit liv i en sort moleskine notesbog. Der var ingen, der lyttede til os, og når alle havde et håbløst liv, var det ikke så mærkværdigt eller ensomt.

Vi spillede bezzerwizzer og backgammon, og mine veninder og jeg tog til Pecha Kucha for at udvide horisonten. Det er jo meget vigtigt, når man sådan er en 15-21-årig hipster, at man er opmærksom på det dybe sorte i sjælen, men også international politik og klimakrise. Kontrastforholdet var i centrum, men jeg tog aldrig stoffer eller havde usikker sex. Jeg kunne ikke lide at bryde loven, men det forhindrede mig ikke i at hænge ud i forladte huse eller have et falsk id, som viste, at jeg var 20 og ikke 16.

Der var engang, hvor jeg altid gik med laksko og læderjakker og havde meget kort page, som ledte tankerne hen på 1900-tallets storhedstid.
Der var engang, hvor jeg ingen fremtid havde, og nutiden var ikke bedre end den seneste forelskelse.
Der var engang, hvor jeg barberede et hjerte af mine kønshår på venusbjerget og læste hænder på mine one-night-stands.
Der var engang, hvor jeg tegnede portrætter, sov i timerne, kom fuld i skole, var mine kærester utro, spillede kort og drak vin med mine veninder.

Det er ikke engang så mange år siden, men det føles som et andet liv. Jeg stadig har ar efter mine piercinger, og caféerne ligger der endnu, men det er nye 17-årige, der sidder der og læser digte og laver kunstprojekter.  Aarhus er stadig Aarhus, og jeg har intet imod, at den tid er ovre.

Læs videre “Ris-Ras-livet”

Jeg elsker, når vi samler blaffere op.

Min kæreste, eller rettere forlovede, den smukke mand, hvis person jeg ikke formår at ramme med mine ord.

Jeg elsker, når han fortæller mig de sandheder, jeg ikke vil høre.
Jeg elsker, når han sender mig optagelser af ham, der knepper en fleshlight.
Jeg elsker, når han kommer hjem med en vildfaren hund, hvor efter han starter en stor eftersøgning efter ejerne.
Jeg elsker, når han tæsker mig i bezzerwizzer.
Jeg elsker, når jeg tæsker ham i bezzerwizzer.
Jeg elsker, når vi falder ind i dybe samtaler, som varer lagt ud på natten.
Jeg elsker, at jeg aldrig kan regne hans næste træk ud.
Jeg elsker, når han kommer mig i ansigtet.
Jeg elsker, at han er så fucking flabet, og han nægter at skamme sig.
Jeg elsker hans stolte smil, når han er i et magasin eller uventet overgår sine egne forventninger.
Jeg elsker, at han er mere feministisk, end jeg er.
Jeg elsker, når jeg vågner sent i weekenden, og han for sjov har løbet et halvmaraton, inden jeg overhovedet har fået øjne.
Jeg elsker, når vi vokser ham under armene.
Jeg elsker, når han har glemt at tørre op, så der ligger sæd på spisebordet.
Jeg elsker at danse med ham.
Jeg elsker, når han klipper negle på en McDs parkeringsplads i Polen.
Jeg elsker, når han kvæler mig så hårdt, at jeg får røde prikker om øjnene.
Jeg elsker at sove i ske med ham hver nat.
Jeg elsker, når han går amok over at få en P-bøde.
Jeg elsker, når han skriver sedler til mig, om hvor meget han elsker mig.
Jeg elsker, når han klipper mig.
Jeg elsker at lave sextapes med ham.
Jeg elsker, at jeg stadig får blomster bare for at være den, jeg er.
Jeg elsker at kysse ham i regnen.
Jeg elsker, når han tager sit tømrertøj på og lærer mig at bruge en rundsav.
Jeg elsker, at han læser højt for mig, til jeg falder i søvn.
Jeg elsker, at han er garder.
Jeg elsker, når vi skralder sammen.
Jeg elsker, at han har en penis-sound.
Jeg elsker, at han er så forfængelig, at han har købt et tandblegningssæt.
Jeg elsker, at han er så absurd ligeglad med, hvad andre tænker.
Jeg elsker, at han altid henvender sig til folk, der har brug for hjælp.
Jeg elsker, at han er så klassisk i sin tøjsmag.
Jeg elsker, at han er ved at lære at gå i split og laver smidighedsøvelser næsten hver aften.
Jeg elsker, når vi samler blaffere op.
Jeg elsker, når han insisterer på at elske mig, selvom jeg er svær at elske.
Jeg elsker, når vi laver mad sammen, og vi griner så meget, at jeg er ved at tabe det hele på gulvet.
Jeg elsker, at han uventet dukker op, når jeg er på café, bare for at fortælle mig, at han elsker mig.
Jeg elsker, at han hjælper mig med at presse mine grænser og for mig til at forstå, at jeg er mere værd og kan mere, end jeg tror.
Jeg elsker, at vi begge er så fejlbarlige.
Jeg elsker, når jeg sender ham ud for at købe kylling, og han kommer hjem med miniblæksputter.
Jeg elsker, at han altid siger, hvad han mener.
Jeg elsker, at han er pisse god til at skyde.
Jeg elsker, at vi har haft sex i næsten alle prøverum og toiletter i Aarhus, København, Budapest, Jerusalem, Berlin, Bethlehem, Istanbul og Slovakiet.
Jeg elsker, at han ser gayporn for afveksling.
Jeg elsker, at vi kan diskutere filosofi og politik så længe, at de barer, restauranter og caféer, vi er på, lukker.
Jeg elsker, at han har motorcykelkørekort.
Jeg elsker, at han kan finde på at tisse på mig, når jeg er i bad, og jeg skriger af grin og plasker vand på ham, men han er ligeglad og bliver ved.
Jeg elsker, at han bærer mig flere kilometer, hvis jeg har ondt i mine ben.
Jeg elsker, når vi tager på eventyr.
Jeg elsker, at han er bedre til at snakke om følelser end alle mine veninder.
Jeg elsker, at han holder om min søster og trøster hende, når hun er fuld og ked af det.
Jeg elsker, at han nægter at lyve, også selvom det ikke er til hans fordel.
Jeg elsker at være med til hans eksamener.
Jeg elsker, at han kommer så godt ud af det med min familie.
Jeg elsker, når han slikker mig, til jeg kommer.
Jeg elsker, når vi farer vild.
Jeg elsker, at han kan begynde at græde, når vi snakker om vores fremtid eller om at få børn.
Jeg elsker, at han er bedre bedre til børn end mig.
Jeg elsker, når han tager mig i hånden, og vi hopper over hegnet og støder ind i vagter, men som han altid ender med at komme godt ud af det med, og de ender med at give hånden og klappe hinanden på skuldrene, når vi bliver sendt bort fra området.
Jeg elsker, at han og jeg har så mange interne jokes, at vi kan tale et helt parallelt sprog.
Jeg elsker, når han træner og løfter mere, end jeg troede var muligt for et menneske.
Jeg elsker, at han er ved at lære russisk.
Jeg elsker, at når han spiller guitar.
Jeg elsker, at jeg kun har set ham fuld en enkelt gang.
Jeg elsker, at han er så ekstrem.
Jeg elsker, at jeg kan mærke, hvor meget vi egentlig elsker hinanden, når vi skændes.
Jeg elsker, når han siger fra over for sin far.
Jeg elsker, når han stryger sine snørebånd.
Jeg elsker, at han har købt en cykelhjelm med pulsmåler, højtalere og gps.
Jeg elsker hans sindssyge ar, efter han brækkede sin arm d. 1. april.
Jeg elsker, at vi fandt en ræveunge sammen.
Jeg elsker, at han griner så inderligt af mine jokes.
Jeg elsker, at han skærer grøntsager så hurtigt og perfekt som en professionel kok.
Jeg elsker, at hans bedste ven er en muslimsk antropolog.
Jeg elsker, at han har gjort mig lykkelig, og at jeg må få ham resten af mit liv.
Jeg elsker, at hans pik er på længde med en køkkenrulle og for stor til at være inden i den.
Jeg elsker, at han accepterer mig, som jeg er.

Jeg elsker, at vi kan have et åbent forhold, uden jeg er bange for, at vi forelsker os i nogen andre. Der er kun én som ham, og det er kun med ham, jeg vil det hele.

Ny start

Vi starter historien på en vilkårlig dag, for der findes ingen god start i en cirkulær bevægelse. Så vi starter historien i dag, der på mange punkter er en helt irrelevant dag i mængden, og mest af alt har bestået af eksamenslæsning og overforbrug af goder. Generelt kan man sige, at mit liv er kendetegnet ved et overforbrug af goder – særligt af goden: ‘mænd’, hvilket de af jer, der tidligere har læst bloggen, kan bevidne. Lige nu har jeg min kæreste, Forskeren og ham, vi kalder Arkitekten.

For den korte introduktion kan man sige, at Forskeren er ved at være et længerevarende foretagende, og jeg føler efterhånden, at han er min anden, men hemmelige kæreste. Jeg elsker ham, selvom vi nok aldrig var blevet kærester under normale omstændigheder. På sin vis forløser ham mig, og selvom jeg endnu ikke har luret, hvad han reelt kan trække ud af vores lille parallelle univers, stoler jeg på, at kærligheden, begæret og trangen er gensidig. I min relation til ham lader han mig være lige så forvirret, pågående og sårbar, som jeg behøver. Under tiden er jeg hans slut, og andre gange har det mere karakter af venskab. Mest af alt kan jeg ikke undvære ham, og jeg har inderligt lyst til, at han skal vidne til mit liv, lige så længe det er muligt.

Og foruden alt det er vi under optagelserne til en DR3-reportageserie, og det kan undertiden være svært foreneligt med den autentiske tilværelse, men lad det nu ligge. Rammen er sat, og vi starter her.

Læs videre “Ny start”