Forskerens restriktioner

Forskeren skrev til mig, at han har fået restriktioner, så vi kan ikke se hinanden seksuelt mere. Jeg vidste måske godt lidt, at den dag ville komme uden helt at kunne sige hvorfor. Måske var det måden alting gik så stærkt på kombineret med følelsen af samhørighed, der umuligt kunne overleve samtidens overbevisninger.  Min kæreste var ellers vild med ham.

Jeg var i bad, da han skrev det til mig, så jeg trådte ud af badet for at læse beskeden. Med balsam i håret kunne jeg så konstatere, at vores forhold blev sat på pause på ubestemt tid. Mens jeg skyllede balsamen ud og vaskede mit underliv med intimsæbe, græd jeg en lille smule – dog mindre end jeg havde forventet. Vandet skyllede ned over min krop, og jeg kom i tanke om, at jeg ofte græd, når jeg var i svømmehal som lille, fordi jeg troede, at man ikke kunne se det, når man alligevel havde dråber i hele ansigtet og resten af kroppen.

Vi har set hinanden et par gange siden, og i en periode troede jeg, at han kunne blive ved med at være min primære sekundære, men jeg er stille ved at indse, at det ikke er tilfældet. Måske er det også ok, for Arkitekten og jeg er ved at finde noget godt sammen, men det gør stadig ondt at sige farvel til denne omgang. Mest af alt har jeg lyst til at holde mit hjerte åbent for ham, men det går jo ikke i praksis – desværre.

Her den anden dag var han forbi, og vi sad i sofaen sammen og drak vand. Jeg vidste ikke helt, hvordan reglerne var, og jeg havde egentlig lyst til at lægge mig ned ved siden af ham og putte mig ind til ham, men jeg holdte mig i skindet og aede ham kun på hans bare fødder. Han sagde, at han gik i sandaler i denne periode, og jeg sagde, at det lød koldt, og at jeg havde sokker på, og så grinede han bare. Min kæreste kom også hjem, og de krammede mandigt og inderligt.
Da jeg vinkede farvel til ham fra vinduet, måtte jeg indrømme overfor mig selv, at det ikke går at blive ved med at savne ham sådan, så jeg må finde en relationel placering til os, der passer os.
Læs videre “Forskerens restriktioner”

Arkitekten

Faktisk var jeg ikke på udkig efter noget den aften.

Vi er taget videre i byen efter en skolefest, og selvom det ikke ligner mig, har jeg købt en drink, som jeg holder i hånden, mens jeg danser. Måske er jeg faktisk også lidt fuld – jeg lever mig hvert fald ind i det poppede liv, og jeg sender endda snaps fra dansegulvet.

Min kæreste og en del af vores venner er der også, og det er da en af mine veninder hiver mig med ud, fordi hun skal ryge, at jeg møder Arkitekten. Min veninde knækker sin cigaret ved et uheld, da hun skal tænde den, og jeg hjælper hende med at reparere den på eks-ryger-manér. Hun griner, og jeg griner, og måske er det det, der tiltrækker ham. Vi får hvert fald øjenkontakt, og da min veninde går ind, bliver jeg ude for at snakke med ham.

Jeg siger til ham, at når han alligevel står med begge hænder fri, kan han passende lige holde mine ting, mens jeg tager min undertrøje af. Han svarer, at undertrøjer er noget mænd har på, og jeg svarer, at han må leve i det heteronormative helvede, og at dømme på hans ansigtsudtryk bliver han flov og begejstret på samme tid. Han er smuk, måske det kønneste ansigt, jeg har set i virkeligheden, men han virker faktisk lidt usikker, selvom han forsøger at være kæk. Ret hurtigt fortæller han mig, at han er i byen med nogle arbejdsforbindelser, og at han er arkitekt, og jeg siger, at jeg intet ved om at være i byen med nogle arbejdsforbindelser, for jeg er ung og har aldrig arbejdet fuldtid. Hvor gammel er du da, spørger han. Jeg er 24, svarer jeg med det intense Sofia-blik i øjnene. Han ved selvfølgelig ikke, hvem jeg er eller hvilket ride, der er ham i vente, men han gengælder blikket helt intuitivt.

Det hele minder om stemningen fra 500 days of summer, da min kæreste kommer uden for, fordi han ikke kunne finde mig inde på HQ. Jeg står med Arkitekten på trappen, musikken er tyk og nattelivsagtig. Jeg føler mig som en topmejse, da han og min kæreste giver hånd.

Faktisk sker der ikke så meget mere den aften, for jeg får det dårligt af den drink, og jeg må afbryde samtalen og foregive at få et opkald, men i virkeligheden kaster jeg op på hjørnet af Valdemarsgade. Dog har jeg givet Arkitekten min facebook, og da jeg vågner om morgenen, har han skrevet og spurgt, om jeg er kommet godt hjem. Det bliver starten på et nyt elskerforhold. Læs videre “Arkitekten”