Arkitekten

Faktisk var jeg ikke på udkig efter noget den aften.

Vi er taget videre i byen efter en skolefest, og selvom det ikke ligner mig, har jeg købt en drink, som jeg holder i hånden, mens jeg danser. Måske er jeg faktisk også lidt fuld – jeg lever mig hvert fald ind i det poppede liv, og jeg sender endda snaps fra dansegulvet.

Min kæreste og en del af vores venner er der også, og det er da en af mine veninder hiver mig med ud, fordi hun skal ryge, at jeg møder Arkitekten. Min veninde knækker sin cigaret ved et uheld, da hun skal tænde den, og jeg hjælper hende med at reparere den på eks-ryger-manér. Hun griner, og jeg griner, og måske er det det, der tiltrækker ham. Vi får hvert fald øjenkontakt, og da min veninde går ind, bliver jeg ude for at snakke med ham.

Jeg siger til ham, at når han alligevel står med begge hænder fri, kan han passende lige holde mine ting, mens jeg tager min undertrøje af. Han svarer, at undertrøjer er noget mænd har på, og jeg svarer, at han må leve i det heteronormative helvede, og at dømme på hans ansigtsudtryk bliver han flov og begejstret på samme tid. Han er smuk, måske det kønneste ansigt, jeg har set i virkeligheden, men han virker faktisk lidt usikker, selvom han forsøger at være kæk. Ret hurtigt fortæller han mig, at han er i byen med nogle arbejdsforbindelser, og at han er arkitekt, og jeg siger, at jeg intet ved om at være i byen med nogle arbejdsforbindelser, for jeg er ung og har aldrig arbejdet fuldtid. Hvor gammel er du da, spørger han. Jeg er 24, svarer jeg med det intense Sofia-blik i øjnene. Han ved selvfølgelig ikke, hvem jeg er eller hvilket ride, der er ham i vente, men han gengælder blikket helt intuitivt.

Det hele minder om stemningen fra 500 days of summer, da min kæreste kommer uden for, fordi han ikke kunne finde mig inde på HQ. Jeg står med Arkitekten på trappen, musikken er tyk og nattelivsagtig. Jeg føler mig som en topmejse, da han og min kæreste giver hånd.

Faktisk sker der ikke så meget mere den aften, for jeg får det dårligt af den drink, og jeg må afbryde samtalen og foregive at få et opkald, men i virkeligheden kaster jeg op på hjørnet af Valdemarsgade. Dog har jeg givet Arkitekten min facebook, og da jeg vågner om morgenen, har han skrevet og spurgt, om jeg er kommet godt hjem. Det bliver starten på et nyt elskerforhold.

Skriv et svar