Noget om initiativ og basal tillid

Oprigtigt havde jeg troet, at min kæreste ville klare sig bedre på det matematik-B-hold, vi var tilmeldt sammen. I forgårs var vi til eksamen, og jeg fil traditionen tro 12, men min kæreste fik 02. Det var en sand skandale, for jeg tror ikke, at han kunne rumme differencen, men værst af alt hele skal han jo bruge karakteren til at søge ind på uni med.
Vi sad på de fastmonterede stole på 6. sal i undervisningstårnet, og jeg puttede mig ind til det menneske, der har givet mit liv mening, men som desværre kæmper med at finde mening i sit eget. Egentlig har jeg lyst til at argumentere for, at jeg tilsvarende skal forløse hans liv, men jeg kan her flere år inde i forholdet konkludere, at vores forhold nok er det eneste område af hans liv, hvor han ikke føler sig som en fiasko eller uretfærdigt behandlet af livet.
På mange punkter er han det klogeste, mest stilfulde, sjoveste, mest nærværende, originale og ihærdige menneske, jeg har mødt i mit liv, men det komplekse net af udfordringer forhindrer ham i at omsætte evnerne. Som kæreste til ham er jeg vidne til en mand, der desperat mangler en håndsrækning fra omverdenen, der validerer alle mine ord. Selvom han klart er blevet mindre frustreret i den tid, vi har kendt hinanden, er han langt fra den acceptable grænse.

Vi tager fra skolen og ned til stranden og bader i det iskolde vand. Jeg foreslår, at vi kan bade nøgne, men min kæreste vil ikke have, at nogen, der ikke har gjort sig fortjent til det, ser mig nøgen. Han er mild, glad og medgørlig, så jeg overbeviser ham om, at han skal gribe de chancer, han ser for sig, frem for at være helt handlingslammet af frygten for en afvisning eller latterliggørelse. Det resulterer i, at han skriver til en pige, han mødte til en af mine veninders fødselsdag. De havde kun kort snakket sammen, fordi hun gik tidligt, men han har efterfølgende nævnt hende flere gange. For fremtiden vil vi kalde hende Kirsebærpigen. Til hans store overraskelse responderede hun positivt på hans henvendelse, og de endte med at tage på eventyr-date kl. 19 dagen efter, og han kom først hjem helt høj på livet kl. 04.30 om natten. De havde drukket vin, grinet, fortalt, cyklet rundt, og kemien havde resulteret i mellempassager.

Morgenen efter kunne han ikke stoppe med at smile. Han blev ved med at snakke om, at det havde været meget teenageeksperimenterende, og et møde som dét skulle have været hans første møde ved en kvinde. Jeg var vild med at se ham sådan, og selvom Kirsebærpigen og jeg på mange punkter er meget samme typer og potentielt kunne have været tætte veninder under andre omstændigheder, følte jeg mig overraskende nok ikke truet. Hvor andre piger, min kæreste har datet, har været meget anderledes fra mig, er Kirsebærpigen langt mere reel kærestepotentiale, hvis han havde været single.
Vi ligger i sengen om morgenen, og han er helt smadret grundet den manglende søvn, men oplevelsens magi er helt present i legemet. Han stråler, som han ligger der med klatøjne og morgenhår. Dér er han, siger jeg, og han siger, at hans liv starter nu.

Læs videre “Noget om initiativ og basal tillid”

Forskeren

Forskeren og jeg ringer sammen flere gange over de tre uger, der går fra vores match på tinder til vores første date. Han er på seminar i USA i forbindelse med sit arbejde, og jeg føler mig som et hvirvelløs dyr, når vi taler sammen de første gange.
Vi snakker om hans arbejde,  mit forhold til stueplanter, radioprogammer, bdsm, om at have et åbent forhold, om hans børn, om mine fremtidige børn, om antal, om at gå på asfalt i bare tæer, om eksponentiel notation, om referencegrupper og forskellen mellem at have en telefondate og en rigtig date. Det sidste bliver lidt meta-agtigt, og jeg indrømmer, at jeg synes, at han lyder til at synes, at jeg keder ham. Begejstringen er hvert fald svær at spore i hans stemmeføring, og efter jeg har kommenteret på det, overartikulerer han og griner ekstra højt, når jeg er Sofia-agtig.

Vi mødes på Emmerys i Magasin. Jeg havde egentlig tænkt at mødes på Smagløs, men han er en overscoring, og Smagløs var alligevel for snusket til det. Det viser sig dog at være et endnu dårligere valg, for stemningen på Emmerys er for formel til den potente samtale, vi hurtigt indleder. Jeg siger til ham, at han lugter af bål, og han siger til mig, at jeg dufter af kvinde. Så siger jeg til ham, at han lugter mere af bål, end han dufter af mand, og jeg snuser efter ved hans kraveben og overvejer kort, om jeg skal bide ham i halsen.

Jeg har lyst til at forslå, at jeg kan prøve undertøj foran ham i Magasins undertøjsafdeling. Jeg har også lyst til at forslå ham, at vi kan lave en blindtegning af hinanden med det tegnegrej, jeg har i tasken.
Vi ender dog med at gå en kort tur. Af en eller anden grund – nok fordi jeg er nervøs – fortæller jeg meget detaljeret om min tragiske, men ikke farlige lidelse, som jeg blev opereret for i starten af skoleåret. Kronisk kompartment syndrom hedder det, og det er det mest unødvendige, ligegyldige og nedslidende sygdomsforløb, jeg har erfaret hidtil. Jeg fortæller ham, at det ikke er alvorligt, men bare vildt irriterende, og mens jeg går der ved siden af ham, føler jeg mig som en gammel, indebrændt dame, der kun snakker om sygdom, dødsfald og utilfredsheden med vejret.
Han spørger høfligt ind til min operation, og jeg fortryder, at jeg bragte det op. Egentlig vil jeg jo gerne være boblende glad og et lettende afbræk i hans liv, men jeg ender med at blive vildt dyster og følsom på vores første date. Jeg er faktisk lige ved at få tårer i øjnene, mens jeg fortæller om, at jeg er bange for, at jeg ikke kommer til at kunne lege og gå ture med mine fremtidige børn.
Jeg fortæller ham, at det er meget vigtigt at have katestrofetanker, og det er en stor fordel at tage sorgerne på forskud, og han ler bare og fastholder mit blik længe og intenst.

Vi går på fortovet op mod botanisk have, og jeg fryser, for vi befinder os i vinterhalvåret.  Vi befinder os også i en periode af mit datingliv, hvor der er udskiftning, og det er den hårdreste del af at have et åbent forhold. Min kæreste er altid lidt ekstra nervøs, når jeg er på en ny date, og roen ligger sig først for alvor ved ham, når jeg har været på 4-5 dates med den samme.
Jeg graviterer imod at have én eksklusiv elsker, og når først han er kørt i stilling, slapper min kæreste helt af. Indtil videre har det været en fordel, når mine dates har mødt min kæreste meget tidligt i processen, gerne inden første date.

Lige inden jeg siger farvel til Forskeren, kysser jeg ham, så jeg slipper for at stå i situationen, når vi skal til at skilles. Hans kys er inderligt, men køligt, og sådan kysser han mig stadig i dag mange måneder efter vores første date. Han har set mig i alle hjørner af mit følelsesregister, og han har presset sit lem ind i alle mine huller. Faktisk elsker jeg ham, og det er jeg efterhånden tryg i. Han er helt fantastisk, og jeg tror ikke, at han forstår, at han har været helt afgørende for mig.

Læs videre “Forskeren”

Jeg elsker, når vi samler blaffere op.

Min kæreste, eller rettere forlovede, den smukke mand, hvis person jeg ikke formår at ramme med mine ord.

Jeg elsker, når han fortæller mig de sandheder, jeg ikke vil høre.
Jeg elsker, når han sender mig optagelser af ham, der knepper en fleshlight.
Jeg elsker, når han kommer hjem med en vildfaren hund, hvor efter han starter en stor eftersøgning efter ejerne.
Jeg elsker, når han tæsker mig i bezzerwizzer.
Jeg elsker, når jeg tæsker ham i bezzerwizzer.
Jeg elsker, når vi falder ind i dybe samtaler, som varer lagt ud på natten.
Jeg elsker, at jeg aldrig kan regne hans næste træk ud.
Jeg elsker, når han kommer mig i ansigtet.
Jeg elsker, at han er så fucking flabet, og han nægter at skamme sig.
Jeg elsker hans stolte smil, når han er i et magasin eller uventet overgår sine egne forventninger.
Jeg elsker, at han er mere feministisk, end jeg er.
Jeg elsker, når jeg vågner sent i weekenden, og han for sjov har løbet et halvmaraton, inden jeg overhovedet har fået øjne.
Jeg elsker, når vi vokser ham under armene.
Jeg elsker, når han har glemt at tørre op, så der ligger sæd på spisebordet.
Jeg elsker at danse med ham.
Jeg elsker, når han klipper negle på en McDs parkeringsplads i Polen.
Jeg elsker, når han kvæler mig så hårdt, at jeg får røde prikker om øjnene.
Jeg elsker at sove i ske med ham hver nat.
Jeg elsker, når han går amok over at få en P-bøde.
Jeg elsker, når han skriver sedler til mig, om hvor meget han elsker mig.
Jeg elsker, når han klipper mig.
Jeg elsker at lave sextapes med ham.
Jeg elsker, at jeg stadig får blomster bare for at være den, jeg er.
Jeg elsker at kysse ham i regnen.
Jeg elsker, når han tager sit tømrertøj på og lærer mig at bruge en rundsav.
Jeg elsker, at han læser højt for mig, til jeg falder i søvn.
Jeg elsker, at han er garder.
Jeg elsker, når vi skralder sammen.
Jeg elsker, at han har en penis-sound.
Jeg elsker, at han er så forfængelig, at han har købt et tandblegningssæt.
Jeg elsker, at han er så absurd ligeglad med, hvad andre tænker.
Jeg elsker, at han altid henvender sig til folk, der har brug for hjælp.
Jeg elsker, at han er så klassisk i sin tøjsmag.
Jeg elsker, at han er ved at lære at gå i split og laver smidighedsøvelser næsten hver aften.
Jeg elsker, når vi samler blaffere op.
Jeg elsker, når han insisterer på at elske mig, selvom jeg er svær at elske.
Jeg elsker, når vi laver mad sammen, og vi griner så meget, at jeg er ved at tabe det hele på gulvet.
Jeg elsker, at han uventet dukker op, når jeg er på café, bare for at fortælle mig, at han elsker mig.
Jeg elsker, at han hjælper mig med at presse mine grænser og for mig til at forstå, at jeg er mere værd og kan mere, end jeg tror.
Jeg elsker, at vi begge er så fejlbarlige.
Jeg elsker, når jeg sender ham ud for at købe kylling, og han kommer hjem med miniblæksputter.
Jeg elsker, at han altid siger, hvad han mener.
Jeg elsker, at han er pisse god til at skyde.
Jeg elsker, at vi har haft sex i næsten alle prøverum og toiletter i Aarhus, København, Budapest, Jerusalem, Berlin, Bethlehem, Istanbul og Slovakiet.
Jeg elsker, at han ser gayporn for afveksling.
Jeg elsker, at vi kan diskutere filosofi og politik så længe, at de barer, restauranter og caféer, vi er på, lukker.
Jeg elsker, at han har motorcykelkørekort.
Jeg elsker, at han kan finde på at tisse på mig, når jeg er i bad, og jeg skriger af grin og plasker vand på ham, men han er ligeglad og bliver ved.
Jeg elsker, at han bærer mig flere kilometer, hvis jeg har ondt i mine ben.
Jeg elsker, når vi tager på eventyr.
Jeg elsker, at han er bedre til at snakke om følelser end alle mine veninder.
Jeg elsker, at han holder om min søster og trøster hende, når hun er fuld og ked af det.
Jeg elsker, at han nægter at lyve, også selvom det ikke er til hans fordel.
Jeg elsker at være med til hans eksamener.
Jeg elsker, at han kommer så godt ud af det med min familie.
Jeg elsker, når han slikker mig, til jeg kommer.
Jeg elsker, når vi farer vild.
Jeg elsker, at han kan begynde at græde, når vi snakker om vores fremtid eller om at få børn.
Jeg elsker, at han er bedre bedre til børn end mig.
Jeg elsker, når han tager mig i hånden, og vi hopper over hegnet og støder ind i vagter, men som han altid ender med at komme godt ud af det med, og de ender med at give hånden og klappe hinanden på skuldrene, når vi bliver sendt bort fra området.
Jeg elsker, at han og jeg har så mange interne jokes, at vi kan tale et helt parallelt sprog.
Jeg elsker, når han træner og løfter mere, end jeg troede var muligt for et menneske.
Jeg elsker, at han er ved at lære russisk.
Jeg elsker, at når han spiller guitar.
Jeg elsker, at jeg kun har set ham fuld en enkelt gang.
Jeg elsker, at han er så ekstrem.
Jeg elsker, at jeg kan mærke, hvor meget vi egentlig elsker hinanden, når vi skændes.
Jeg elsker, når han siger fra over for sin alkoholiske far.
Jeg elsker, når han stryger sine snørebånd.
Jeg elsker, at han har købt en cykelhjelm med pulsmåler, højtalere og gps.
Jeg elsker hans sindssyge ar, efter han brækkede sin arm d. 1. april.
Jeg elsker, at vi fandt en ræveunge sammen.
Jeg elsker, at han griner så inderligt af mine jokes.
Jeg elsker, at han skærer grøntsager så hurtigt og perfekt som en professionel kok.
Jeg elsker, at hans bedste ven er en muslimsk antropolog.
Jeg elsker, at han har gjort mig lykkelig, og at jeg må få ham resten af mit liv.
Jeg elsker, at hans pik er på længde med en køkkenrulle og for stor til at være inden i den.
Jeg elsker, at han accepterer mig, som jeg er.

Jeg elsker, at vi kan have et åbent forhold, uden jeg er bange for, at vi forelsker os i nogen andre. Der er kun én som ham, og det er kun med ham, jeg vil det hele.

Ny start

Vi starter historien på en vilkårlig dag, for der findes ingen god start i en cirkulær bevægelse. Så vi starter historien i dag, der på mange punkter er en helt irrelevant dag i mængden, og mest af alt har bestået af eksamenslæsning og overforbrug af goder.
Generelt kan man sige, at mit liv er kendetegnet ved et overforbrug af goder – særligt af goden: ‘mænd’, hvilket de af jer, der tidligere har læst bloggen, kan bevidne.
Lige nu har jeg min kæreste, Forskeren og ham, vi kalder Arkitekten.
For den korte introduktion kan man sige, at Forskeren er ved at være et længerevarende foretagende, og jeg føler efterhånden, at han er min anden, men hemmelige kæreste. Jeg elsker ham, selvom vi nok aldrig var blevet kærester under normale omstændigheder. På sin vis forløser ham mig, og selvom jeg endnu ikke har luret, hvad han reelt kan trække ud af vores lille parallelle univers, stoler jeg på, at kærligheden, begæret og trangen er gensidig. I min relation til ham lader han mig være lige så forvirret, pågående og sårbar, som jeg behøver. Under tiden er jeg hans slut, og andre gange har det mere karakter af venskab. Mest af alt kan jeg ikke undvære ham, og jeg har inderligt lyst til, at han skal vidne til mit liv, lige så længe det er muligt.

Og foruden alt det er vi under optagelserne til en DR3-rapotageserie, og det kan under tiden være svært forenligt med den autentiske tilværelse, men lad det nu ligge. Rammen er sat, og vi starter her.

Læs videre “Ny start”